Metoder

ImageDu kan læse mere om de metoder, vi arbejder med under beskrivelsen af den enkelte konsulent. Her præsenterer vi nogle gennemgående træk.

Grundsyn: Anvendelse af en bestemt metode eller teorisæt er ikke målet for de udviklingsaktiviteter, vi hjælper vore kunder med. Mange vil se vore metoder som systemiske og løsningsfokuserede, men det er ikke afgørende for os, at vi bliver opfattet som ”systemiske konsulenter”.

Uddannelsesprogrammer: Her arbejder vi typisk med principper fra aktionslæring og ”high-impact-learning”, hvor målet er at omsætte teoretisk viden til konkrete aktiviteter, der skaber stor effekt i dagligdagen. Dette fremmer vi ved at stille opgaver i perioderne mellem kursusdagene, da vi har en stærk rodfæstet tro på, at den vigtigste læring finder sted i dagligdagen.

Leder-, talent- og anden medarbejderudvikling: Vi arbejder her på at få det bedste frem i den enkelte persons ressourcer og talenter. Dette gør vi ved direkte og ærlig coaching og sparring, der gør personen opmærksom på egne styrker og udviklingsområder, men også ved at arbejde med udvikling af personens relationer til ledere, kolleger og medarbejdere.

Coaching og konfliktløsning: Vi arbejder gerne med coaching af enkeltpersoner og team, lige som vi også involverer os i konfliktløsning ved hjælp af mediationsprocesser. Som regel indgår disse aktiviteter i andre udviklingsforløb i organisationen.

Storgruppeprocesser: Vi har gode erfaringer med at involvere mange mennesker i organisationen (ofte alle) på temadage, hvor alle bidrager til dialogen og de opnåede løsninger. Når alle oplever sig set, hørt og forsøgt forstået og kan se sine egne bidrag som en del af den valgte løsning, skabes der en høj grad af commitment i organisationen. Vi arbejder med en række metoder som f.eks. Open Space Technology, café-seminarer, AI-topmøder, og ofte kombinationer af disse.

Organisationsudviklingsprocesser: Se mere herom under punkter ”hvad laver vi”. Det gennemgående træk for os, er at vi tilstræber en høj grad af deltagerinvolvering og en ressourcetænkning i udviklingsprocesser. Vi har meget stor erfaring med arbejde med Appreciative Inquiry som udviklingsmetode.

Work Smarter: Vi har gode erfaringer med at kombinere kendte metoder fra Lean og Appreciative Inquiry og proaktive planlægning i udviklingsforløb, hvor målet er at skabe mere effektive arbejdsprocesser og bedre arbejdsvaner.

Test- og evalueringsværktøjer: Vi inddrager regelmæssigt test og evalueringsværktøjer i udviklingsforløb. Vi arbejder også med effektmåling. Vi arbejder med følgende testværktøjer: Garudas Kompetenceprofil, DISC; MBTI, Firo-B, CPI.