Forretningsudvikling og strategiprocesser
ImageÈn af Konsu-Nets kernekompetencer er at levere professionel sparring til strategiprocesser i direktioner og bestyrelser. Vi leverer også arbejdende bestyrelsesmedlemmer, som løbende kan give sparring på, hvordan bestyrelsesarbejdet bliver så professionelt som absolut muligt.

Private og offentlige organisationer står i disse år med en række strategiske udfordringer, hvor proaktive handlinger og nytænkning klart er at foretrække frem for passivt at vente på, at tiderne atter bliver som de var engang. Den aktuelle finanskrise giver både store udfordringer og spændende nye muligheder. Nøgle temaet omkring udnyttelsen af disse er Handlekraft.

Forretningsudvikling er et aktuelt tema i de fleste private virksomheder. Bestyrelser og direktioner har i de senere år fået nye vilkår med hensyn til kunder, leverandører, konkurrenter og arbejdskraft. Udfordringer som internationalisering, oursourcing, fusionsledelse, effektivisering af logistik- og andre forretningsprocesser, er blevet normale emner på dagsordenen på bestyrelses- og direktionsmøder.

Samtidig er udvikling HR-strategier samt organisationsstruktur og –kultur blevet afgørende for, at virksomheder kan tiltrække, udvikle og fastholde de medarbejdere, der kan føre forretningsstrategien ud i livet. En af vore spidskompetencer er at få forretningsstrategier og HR-strategier til at understøtte hinanden.

Direktioner i offentlige virksomheder står nu og i de kommende år med mindst lige så store strategiske udfordringer som private virksomheder. Strukturreformer, ressourceknaphed (ikke mindst på arbejdsmarkedet) og Kvalitetsreformen i den offentlige sektor er alt sammen faktorer, som gør det strategiske arbejde på både forvaltnings- og institutionsniveau til omdrejningspunktet for offentlige virksomheders succes.

Vore erfaringer med strategiprocesser fra både private og offentlige virksomheder viser, at det betaler sig at arbejde proaktivt med strategien. Alle virksomheder har muligheder, der endnu ikke er udnyttet…